SEO-tekster

Gode SEO-tekster – eller søgemaskineoptimerede tekster – er vigtige, for at din hjemmeside bliver fundet af søgemaskinerne. Hos C-Communication får du en erfaren SEO-tekstforfatter, der skriver gode, professionelle SEO-tekster af høj kvalitet.

Hvad er SEO-tekster?
SEO-tekster er tekster, der er skrevet på en bestemt måde for at blive fundet af søgemaskinerne. En god SEO-tekst kombinerer godt og relevant indhold med en korrekt placering af de rigtige søgeord.

Mange glemmer dog, at det ikke er søgemaskinerne, de skal skrive til, men rigtige mennesker bag skærmen. Det er vigtigt, at teksten indeholder god og relevant information, som modtageren synes er spændende.

Hvorfor vælge mig som SEO-tekstforfatter?
Som SEO-tekstforfatter kombinerer jeg det bedste fra begge verdener. Jeg skriver ikke bare en tilfældig tekst ud fra nogle søgeord. Som professionel tekstforfatter lægger jeg vægt på at lave gode og korrekte tekster af høj kvalitet, der er tilpasset webmediet, OG som samtidig bliver fundet af søgemaskinerne.

Sådan skriver jeg dine SEO-tekster
Jeg skriver dine SEO-tekster med udgangspunkt i en samtale med dig, hvor vi drøfter, hvilke tekster du skal have skrevet. Det kan være, du har brug for nogle nye tekster, eller måske har du allerede nogle brugbare tekster, der blot skal redigeres og søgemaskineoptimeres.

I samarbejde med en IT- og marketingekspert på området laver vi derefter en søgeordsanalyse, der viser, hvilke søgeord du skal bruge. Når jeg efterfølgende skriver dine tekster, fletter jeg søgeordene naturligt ind, så teksterne både bliver læst af modtageren og fundet i søgemaskinerne.

Det er vigtigt, at teksterne afspejler dig og din virksomhed. Jeg beder dig derfor om at læse teksterne igennem og komme med din feedback, så jeg kan implementere eventuelle rettelser, inden teksterne går i luften på din hjemmeside.

Kontakt mig nu, så jeg kan lave nogle gode SEO-tekster til dig.