vrucbsfamwkyvirrytec_MG_3937_8

TEKSTFORFATNING

vrucbsfamwkyvirrytec_MG_3937_8

Skarp tekstforfatter i øjenhøjde

Hos C-Communication får I en professionel tekstforfatter, der sørger for, at jeres skriftlige kommunikation er i øjenhøjde med jeres målgruppe. På den måde kommer jeres tekster ud over kanten til modtageren.

Arbejdet med tekstforfatning foregår altid i tæt dialog med jer. Med speciale inden for salgs- og markedsføringstekster samt informative tekster er det, som tekstforfatter, min fornemmeste opgave at finde ind til kernen i det budskab, I gerne vil formidle og skrive tekster, der er tilpasset det relevante medie og lige præcis jeres målgruppe.

Webtekster
Uanset om I skal have en ny hjemmeside eller allerede har én og mangler assistance fra en professionel tekstforfatter, så hjemmesiden rammer plet, kan jeg hjælpe jer.

Jeg tilbyder tekstforfatning af hele jeres hjemmeside eller enkelte sider, der skal være knivskarpe på det, I kan. Ønsker I søgemaskineoptimering af jeres tekster (SEO), tilpasser jeg dem gerne enten i samarbejde med jeres IT- og marketingekspert på området eller med én af mine egne samarbejdspartnere.

Tekster til trykte medier
Trykte medier kræver en anden form for tekst end webmediet, og der er forskel på, om teksten skal bruges i et salgsbrev, nyhedsbrev, en brochure eller annonce. Som tekstforfatter er jeg vant til at jonglere med forskellige typer af tekster og målretter jeres tekst, så jeres budskab trænger igennem, og teksten rent faktisk bliver læst.

Tekstredigering og korrekturlæsning
Foretrækker I at skrive selv, men mangler tid og overskud til at gennemgå teksten inden den går i trykken eller publiceres på hjemmesiden, tilbyder jeg som tekstforfatter også tekstredigering og korrekturlæsning af jeres egne tekster.

Se referencer her